Handel solm kilde til udviklingsfinansiering: Holder antagelserne om handelspolitisk quick win for Afrika?

Dette papir peger på en stigende skepsis for, hvorvidt Afrika som kontinent står til at vinde eller måske endda tabe på en øget handelsliberalisering som følge af WTOs Doha udviklingsrunde. De primære årsager er: præferenceerosion, nettofødevareimportørstatus og ikke mindst en lave produktiv kapacitet. Det er en gængs policyanbefaling fra OECD, Verdensbanken mfl., at regionale handelsaftaler i Afrika er vigtige for øget eksport og vækst i Afrika og et skridt på vejen mod øget global økonomisk integration. Men det er ikke omkostningsfrit for de afrikanske lande at forhandle og implementere regionale handelsaftaler, og deres succes er ikke givet - en dybere økonomisk integration er nødvendig. Præferenceaftaler er igen populære også blandt handelsøkonomer. De Økonomiske Partnerskabsaftaler, som EU pt. Forhandler med AVS-landene, kan få stor positiv betydning, men der er stadig mange vigtige udestående spørgsmål, herunder ikke mindst oprindelsesreglerne og fortolkningen af den gensidige markedsåbning i aftalerne. Men gode præferenceaftaler afskaffer ikke udbudssideproblemerne, så både i relation til generel handelsliberalisering og præferenceaftaler bliver handelsrelateret bistand central – en bistandsdagsorden, der måske, måske ikke er under reel ekspansion.