Oversætteren og den juridiske tekst: En empirisk undersøgelse af effekten af lingvistisk kompleksitet og LSP på oversættelse af spanske tekster

Det vi ved om oversættelsesprocessen er i dag i høj grad baseret på information om den strategiske adfærd, der kan eliciteres ved højttænkning og retrospektion — eller observeres af forsøgsiederen — under et givet oversættelsesforløb. Krings (1986), Lörscher (1991) og Kiraly (1995) er blandt de forskere, som på basis afempiriske analyser af høj ttænkningsprotokoller har udarbejdet modeller, hvor de gør rede for oversættelsesstrategier. Megen forskning har først og fremmest interesseret sig for at beskrive en adfærd hos oversætteren, som angiveligt var årsagen til mindre vellykkede oversættelser (f.eks. Königs 1993; Kussmaul 1995; Hönig 1995). En del studier har også sammenlignet professionelle og ikke professionelle eller gode versus dårlige oversættere (f.eks. Gerloff 1988; Jääskeläinen 1990; Tirkkonen-Condit 1991; Krings 1987, 1997). Alle disse studier har bidraget til, at vi i dag kan sætte ord på en stor del af den adfærd, der foregår i en oversættelsesprocces, men studiet af oversættelsesprocessen er stadig i sin begyndelse. Formålet med denne undersøgelse er at bidrage til beskrivelsen af, hvordan tekstuelle faktorer påvirker oversættelse. Fokus er således ikke på de strategier, som oversættere anvender under oversættelse, men på hvordan tekstprocessing påvirkes af henholdsvis tekstens krav til specialiseret forhåndsviden (LSP-viden) og dens lingvistiske kompleksitet. LSP-teksterne i denne undersøgelse er spanske juridiske tekster, og en gruppe semi-professionelle oversættere er valgt som informanter.