Selvledelse: Fra ledelse til selvet: En socialpsykologisk analyse af forholdet imellem selvledelse, ledelse og stress i det moderne arbejdsliv

Afhandlingen rejser et kritisk perspektiv på individualiseringen af sundhedsfremme ud fra en diskussion af ledelse af selvledelse i det moderne arbejdsliv. Det er karakteristisk for den eksisterende danske og internationale forskning i selvledelse, at der er gennemført en begrænset empirisk udforskning af selvledelsens funktion og virke i arbejdslivets praksis. Det er i særlig grad empirisk underbelyst, hvordan variationer i forholdet imellem selvledelse og ledelse indvirker på forekomsten af stresssymptomer. Et nyere dansk empirisk projekt placerer selvledelse, beskrevet som en særlig form for selvorganiseringskompetence, i en positiv position i forhold til at håndtere det grænseløse arbejdsliv. Det grænseløse arbejdsliv beskrives her som det at have frie grænser i forhold til organiseringen af ’arbejdstid og arbejdssted’. Disse resultater udfordrer tidligere studier indenfor arbejdslivsforskning, hvor man i højere grad har set selvledelse koblet sammen med stress og stigende krav til individet (Phil-Tingvad, 2010; Allvin et. al., 2011, Lund & Hvid, 2007). I den internationale forskning beskrives selvledelse som ’Self-Leadership’. Self-Leadership handler om en særlig form for selvkontrol, hvor individet giver sig selv feedback og er selvmotiverende (Neck & Hougton, 2006; Manz & Neck, 2004). Self-Leadership er en teori, der arbejder med selvledelse uden en konkret kobling til arbejdslivet. Teorien beskæftiger sig derfor ikke med selvledelsens sammenspil med ledelsen og herunder betydningen af ledelse som relevant kontekstuelt parameter. Selvledelse bliver set som en eksistentiel form for egenledelse....