Mere end to tredjedele af statslige styrelser, råd og nævn kommer ikke slutbrugeren i møde på nettet. Med sneglefart og en tilsyneladende modvillighed mod at tage fuldblods digitale løsninger i anvendelse, synes styrelserne, råd og nævn at være opsat på at gøre ydelserne så løntunge som overhovedet muligt. Denne kontroversielle karakteristik kan være forklaringen på de resultater som en undersøgelse fra Handelshøjskolen i København afdækker for digitaliseringen af brugernes adgang til mere end 100 statslige styrelser, råd og nævn. Resultaterne fra undersøgelsen sår alvorlig mistillid til hastigheden og evnen til at udarbejde og gennemføre digital sagsbehandling og digitale løsninger med slutbrugeren i centrum. De eksisterende selvbetjeningsløsninger skriger til himlen om forbedring og nytteværdi for slutbrugerne. En endeløs række pdf-filer, excel-filer, informationer om telefontider og fysiske åbningstider er fortsat det dominerende billede af styrelsernes formåen på nettet. Det markante fravær af fokusering på slutbrugeren gør, at al tanke om at bruge de digitale medier til at løse arbejdskraftproblemet i den offentlige sektor synes at være så langt ude i tidshorisonten, at det nærmer sig fata morgana forestillinger. I stedet er hjemmesiderne for styrelserne, råd og nævn skabt om de marginale, og set fra et slutbrugerperspektiv, betydningsløse løsninger. Hjemmesiderne er halvhjertede løsninger og uden reelle forsøg på at skære den offentlige sektors administrationsforbrug ind til benet.
